ECO 2K FLOOR OIL
(2K Eco Protect Oil)
Eco 2K Floor Oil er hurtigtørrende olie med reduceret VOC-indhold. Efter påføring er gulvet klar til brug efter kun 8 timer. Anvend olien med eller uden hærder. Ved tilsætning af hærder øges overfladens slidstyrke og vandresistens. Velegnet til ubehandlede og maskinafslebne overflader.
Eco 2K Floor Oil indeholder UV-beskyttelse, hvilket reducerer påvirkningen fra sollys.
Vælg Eco 2K Floor Oil klar for at opnå det klassiske udseende eller en farvet olie, som tilfører rummet karakter.
Som generel tommelfingerregel kan man sige, at en klar olie giver træet en dyb og varm glød. Farven Nordic tilfører lyse træsorter, fx bøg, eg og fyr en let hvidpigmentering. Denne farve anbefales ikke til mørke træsorter. Øvrige farvede olier er let transparente og fremhæver træets naturlige årestruktur.
Vær opmærksom på, at farveudtrykket på en træoverflade kan afvige fra de fotos, der vises på denne side. Dette skyldes, at farver kan være svære at gengive præcist i online- og trykt materiale. Desuden vil farveintensiteten variere afhængigt af træsorten, fx absorberer bøg mere olie end eg. Junckers påtager sig intet ansvar for eventuelle afvigelser og vi anbefaler altid at udføre en test før oliering af hele overfladen.
Hvis du foretrækker udtrykket fra olie, men samtidig gerne vil opnå fordelene ved en lakeret overflade, kan Eco 2K Floor Oil overlakeres. Eco 2K Floor Oil kan også anvendes sammen med Junckers Hardwax Floor Oil.
Har du installeret et trægulv med skibsfuge, så brug altid en klar olie, da farvet olie vil misfarve fugen.
Eco 2K Floor Oil er indeklimamærket og har derfor gennemgået omfattende prøvning for afgasning og lugt. Det sikrer, at der ikke er kemiske stoffer i produktet, der negativt kan påvirke luftkvaliteten i rummet.
Til erhvervsmæssig anvendelse.
Vejledende udsalgspris inkl. moms
2,53 L: kr. 1.042,36
Noget for dig?