Rengøring af sæbebehandlede trægulve
Har du allerede et sæbebehandlet trægulv kan du nemt rengøre dit gulv. En behandling med Junckers Natursæbe svarer i praksis til at vaske gulvet. Det er dog vigtigt at anvende det rigtige produkt, da ikke alle sæber efterlader en beskyttende åndbar sæbefilm på træets overflade. Junckers Natursæbe lukker træets porer, og giver dermed gulvet en let beskyttelse mod smuds og væskeindtrængning.
Derfor skal du vaske dit sæbebehandlet trægulv med Natursæbe
Vil du holde dit sæbebehandlet gulv smukt i mange år er det vigtigt du:
- Bruger Natursæbe jævnligt, da beskyttelsen aftager med tiden
Hvor tit skal jeg sæbebehandle mit trægulv?
Et sæbebehandlet trægulv skal behandles med jævne mellemrum, da beskyttelsen aftager med tiden. Når du vasker gulvet er det vigtigt:
- At du vrider moppen eller gulvkluden godt op, så du ikke efterlader søer af vand. Det kan de færreste trægulve klare.
Guide: Sådan sæbebehandler du dit trægulv
Ved brug af Junckers Natursæbe plejer og beskytter du dit trægulvs overflade.
Det skal du bruge før du går igang:
- Junckers Natursæbe
- Kost eller støvsuger
- Flad moppe eller gulvklud
1 | Fej eller støvsug gulvet, så overfladen er fri for løse urenheder
2 | Bland 250 ml Natursæbe med 5 liter varmt vand
3 | Vask overfladen i gulvets og træfibrenes længderetning
Brug altid en hårdt opvredet gulvklud eller moppe. Husk, at et trægulv ikke tåler iblødsætning, og opstår vandspild skal gulvet straks aftørres for at undgå fugtskade.
Er gulvet meget beskidt kan man med fordel arbejde med to spande; En spand til rent sæbevand og en spand til at vride kluden op
4 | Særligt vanskelige pletter kan fjernes med Junckers Trærens Inde
Sæbebehandling af trægulve
Trænger dit sæbebehandlede trægulv til en slibning og ny behandling med Junckers Natursæbe, kan du finde vejledning her.
Ofte stillede spørgsmål og tips til et sæbebehandlet trægulv
Brug dørmåtter og små tæpper add
Der er områder i din bolig hvor dit trægulv bliver udsat for slid. Det er i entréen, hvor man går ud og ind med sko, sidt, vand og sne, ligesom området omkring spisebordet bliver godt brugt hver dag.
Minimer det daglige slid i disse områder med at lægge en dørmåtte i entréen og gulvtæppe under spisebordet. Det minimerer det daglige slid.
Brug filtpuder add
Det kan ikke siges ofte nok. Brug filtpuder under dine møbler. Selvom du løfter stolen, når du sætter dig til bords, så er det ikke sikkert, at dine gæster eller børn gør – en stol, der trækkes henover et trægulv, vil højst sandsynlig efterlade ridser og blotte det åbne træ.