Pleje af dit lakerede trægulv
Et lakeret trægulv rummer mange gode egenskaber og vigtigt for mange er, at et lakeret trægulv er let at holde. Men skal du holde dit massive trægulv smukt i mange år, kan pleje - og ikke blot rengøring - af dit trægulv være en nødvendighed fra tid til anden.
Læs herunder hvordan du bedst plejer dit lakerede trægulv.
Derfor bør du pleje dit lakerede trægulv
For at sikre, at dit trægulv holder i mange år, anbefales det lejlighedsvis at give trægulvet en let slibning og efterfølgende lakere med et enkelt lag top-lak. Denne procedure kalder vi at ”pleje et trægulv”.
Hvornår skal jeg pleje mit lakerede trægulv?
Hvor ofte dit trægulv bør plejes, afhænger af det slid, som trægulvet udsættes for. Det kan blandt andet afhænge af hvor mange I bor i hjemmet, om der er kæledyr osv.
Oplever du et let slid og småridser i overfladen, uden der er slidt igennem lakken, så er det på tide, at pleje dit lakerede trægulv.
Dansk Indeklimamærkning
Både Junckers GulvLak og GulvLak Plus er indeklimærket. Et indeklimamærket produkt har gennemgået omfattende prøvning for afgasning og lugt. Det er Junckers måde at sikre sig, at der ikke er kemiske stoffer i lakkerne, der negativt påvirker din luftkvalitet.
Guide: Sådan plejer du dit lakerede trægulv
Vi anbefaler at du benytter Junckers Neutralizer, der anvendes til afrensning af sæberester. Efterfølgende skal dit trægulv have en let mellemslibning og færdigbehandles med en af Junckers toplakker såsom Junckers Gulvlak, der er beregnet til gulve med let slid eller Junckers Gulvlak Plus, der er beregnet til gulve med stort slid.
Det skal du bruge før du går igang:
- Junckers Neutralizer
- Hårdt opvredet klud eller moppe
- Sandpapir korn 150-180
- Junckers Gulvlak eller Gulvlak Plus
- Pensel, lakrulle eller luftløs sprøjte
1 | Afrensning med Junckers Neutralizer
For at opløse gamle sæberester afvaskes gulvet først med Neutralizer (Blandingsforhold: 2 dl til 10 liter vand).
2 | Foretag slibning af gulv
Derefter afslibes gulvet omhyggeligt med sandpapir korn 150-180. Vask og afslibning af gulvet er afgørende for lakkens vedhæftningsevne.
3 | Fjern slibestøv og rengør overfladen
Slibestøv fjernes ved støvsugning og gulvet aftørres med klud/moppe hårdt opvredet i rent vand. Herefter kan trægulvet overfladebehandles med et lag toplak.
4 | Påfør en af Junckers toplakker
Vælg en Junckers vandbaseret top-lak, der styrkemæssigt passer til det slid, som gulvet udsættes for.
Påfør herefter 1 lag toplak og lad lakken tørre i ca. 4 timer. Lakken er fuldt afhærdet efter 3 døgn.
Før lakering af hele gulvet anbefales det at udføre en vedhæftningstest på et mindre areal.
Daglig rengøring af lakerede trægulve
Rengøring af et lakeret trægulv er som oftest hurtigt overstået, men det er ikke desto mindre vigtigt at rengøre dit lakerede trægulv for at holde det smukt i mange år.
Slibning og lakering af trægulve
Er lakken slidt af dit trægulv, kræver det en afslibning og ny grundbehandling med en af Junckers gulvlakker.
Ofte stillede spørgsmål og tips til et lakeret trægulv
Undgå ridser i dit trægulv - brug filtpuder add
Det kan ikke siges ofte nok. Brug filtpuder under dine møbler. Selvom du løfter stolen, når du sætter dig til bords, så er det ikke sikkert, at dine gæster eller børn gør – en stol, der trækkes henover et trægulv, vil højst sandsynlig efterlade ridser og blotte det åbne træ.
Brug dørmåtter og små tæpper add
Der er områder i din bolig hvor dit trægulv bliver udsat for slid. Det er i entréen, hvor man går ud og ind med sko, sidt, vand og sne, ligesom området omkring spisebordet bliver godt brugt hver dag.
Minimer det daglige slid i disse områder med at lægge en dørmåtte i entréen og gulvtæppe under spisebordet. Det minimerer det daglige slid.
Kan mit gulv tåle en afslibning? add
Svaret afhænger af, hvor mange gange dit gulv tidligere er slebet samt hvor tykt dit trægulv er. Et massivt trægulv vil kunne klare flere slibninger end et lamel trægulv.
Eksempelvis kan Junckers massive trægulve slibes til rent træ som følgende:
- 14 mm trægulve – 5 gange
- 15 mm trægulve – 6 gange
- 20,5 mm trægulve – 8-10 gange
- 22 mm trægulve – 8-10 gange
Er du i tvivl om hvilket gulv du har eller hvorvidt dit gulv kan tåle at blive slebet, kan du med fordel kontakte en gulvsliber.
Kan jeg selv afhøvle eller slibe mit trægulv? add
Afhøvling er en god idé at lade en professionel gulvafhøvler gøre. Derimod vælger flere og flere selv at foretage afslibninger af trægulvet. Hvis du er i tvivl, så overvej at kontakte en professionel håndværker til opgaven.
Hvor lang er trægulvets levetid? add
Trægulvets levetid afhænger af hvordan du behandler det. Hvis du sørger for at pleje dit trægulv jævnligt, vil det ikke være selve træet der bliver slidt, men derimod blot overfladebehandlingen.
Det betyder, at et trægulv i princippet kan holde i mange generationer, hvis du sørger for, at genopfriske det med GulvLak eller PlejeOlie med passende intervaller.
Vær opmærksom på at nogle steder i hjemmet er sliddet på gulvet større, og kræver derfor mere vedligehold. Områder hvor der er meget trafik, som entre og køkken, slides typisk hurtigere end stue og soveværelse. Er der husdyr og børn i hjemmet, slides gulvet også lidt ekstra.
For at gulvets levetid skal blive så lang som muligt, må det ikke udsættes for overdreven brug af vand eller unaturlig høj luftfugtighed.