Forny dine møbler og andet interiør af træ
Du kan sagtens forny dine træmøbler på en let og billig måde, hvis du er blevet lidt træt af udseendet på dem. I stedet for at købe nyt, kan du selv - på en bæredygtig måde - give dine gamle møbler nyt liv. Og så er det super tilfredsstillende, når man for få penge, har genbrugt og samtidig fornyet sin indretningen.
Læs herunder vores guides til, hvordan du renser, olierer og lakerer dine møbler og andet interiør af træ.
Anbefalede produkter til behandling af møbler af træ
Inden du går i gang med at behandle dine møbler af træ
Inden du går i gang med at behandle dine træmøbler, skal du overveje om du ønsker en ny flot farve til dine møbler eller at behandle dem med den eksisterende overfladebehandling.
Hos Junckers finder du både Møbelolie og Møbellak.
Junckers Møbelolie
Junckers Møbelolie fås i 9 forskellige farver og så er den indeklimærket, hvilket betyder, at olien har gennemgået omfattende prøvning for afgasning og lugt. Det er Junckers måde at sikre sig, at der ikke er kemiske stoffer i produktet, der negativt påvirker din luftkvalitet.
Junckers Møbellak
Junckers Møbellak fås både som en vandbaseret lak & en oliebaseret lak. Skal du overlakere en olieret overflade, så skal du vælge den vandbaserede Møbellak.
Begge lakker er i øvrigt indeklimamærket og fås med både mat og halvblank glans.
Møbelolie fås i 9 fantastiske farver
Som generel tommelfingerregel kan man sige, at en klar olie giver træet en dyb og varm glød. Farven Nordic tilfører lyse træsorter, fx bøg, eg og fyr en let hvidpigmentering. Denne farve anbefales ikke til mørke træsorter. Øvrige farvede olier er let transparente og fremhæver træets naturlige årestruktur.
Vær opmærksom på, at farveudtrykket på en træoverflade kan afvige fra de fotos, der vises på denne side. Dette skyldes, at farver kan være svære at gengive præcist i online- og trykt materiale. Desuden vil farveintensiteten variere afhængigt af træsorten; fx absorberer bøg mere olie end eg.
Junckers påtager sig intet ansvar for eventuelle afvigelser og vi anbefaler altid at udføre en test før oliering af hele overfladen.
Sort
Antrazit grå
Drivtømmergrå
Dark Coco
Hvid
Mahogni
Valnød
Klar
Antique Oak
Nordic
Guide: Sådan olierer du dine træmøbler med Møbelolie
Det skal du bruge før du går i gang:
- Støvsuger
- Klud pensel eller rulle
- Sandpapir korn 100-120
- Junckers Møbelolie
- Junckers hvide polérsvamp
- Junckers fnugfri polérklud
- Junckers sort slibesvamp
Grundoliering af ubehandlede/afslebne træmøbler
1 | En ren og tør overflade
Overfladen skal være ren, tør og fri for støv, voks, polish og sæberester. Urenheder fjernes ved afslibning i træfibrenes retning med sandpapir korn 100-120.
Slibestøv fjernes ved støvsugning
2 | Fugt træets overflade
Før oliering påbegyndes skal træets overflade fugtes med en klud opvredet i rent vand. Det sikrer god oliemætning og et ensartet udseende. Sørg for at overfladen fugtes ensartet og synligt på hele arealet. Lad herefter tørre til overfladen ikke længere føles fugtig
3 | Påfør 2 lag olie "vådt i vådt"
Dette gøres ved først at påføre et lag olie. Vent i maksimalt 30 minutter og påfør endnu et lag olie.
Se datablad for fuld produktbeskrivelse
Hold øje med at olien står blank/våd og fordel olien fra våde til tørre områder, hvor olien er absorberet
4 | Overfladen poleres
Efter 20-30 minutters bearbejdning, og imens olien stadig er våd, poleres overfladen let med en hvid polérsvamp
5 | Fjern overskydende olie
Til sidst fjernes overskydende olie med en ren Junckers fnugfri polérklud. Sørg for at tørre olien af til en ensartet mat overflade. Områder med indtørret olie, der ikke er absorberet, vil efterlade skjolder på overfladen.
Lad tørre i 16-24 timer før færdigbehandling.
Færdigbehandling af dine træmøbler med Møbelolie
1 | Mellemslib med Junckers sorte slibesvamp eller sandpapir korn 180-220 og fjern slibestøv.
2 | Påfør 2 tynde lag olie til overfladen er mættet, og polér med Junckers fnugfri polérklud til overfladen føles tør.
Olie, som ikke er absorberet skal være fjernet senest 30 minutter efter påføring.
Guide: Sådan behandler du dine træmøbler med Junckers Møbellak Oliebaseret
Det skal du bruge før du går i gang:
- Støvsuger
- Sandpapir korn 150-180
- Lakpensel eller lakrulle
- En hårdt opvredet klud
- Junckers Møbellak Oliebaseret
1 | Rengør overfladen
Overfladen skal være ren, tør og fri for støv, voks, fedt, polish og sæberester. Urenheder fjernes ved afslibning i træfibrenes retning. Slibestøv fjernes ved støvsugning og overfladen tørres af med en klud hårdt opvredet i rent vand.
2 | Påfør 1 lag lak og lad tørre
3 | Slib derefter med sandpapir korn 150-180
Slibestøv fjernes ved støvsugning og overfladen tørres af med en klud hårdt opvredet i rent vand.
4 | Overfladen lakeres yderligere en eller to gange.
Guide: Sådan behandler du dine træmøbler med Junckers Møbellak Vandbaseret
Det skal du bruge før du går i gang:
- Støvsuger
- Sandpapir korn 150-180
- Lakpensel eller lakrulle
- En hårdt opvredet klud
- Junckers Møbellak Vandbaseret
1 | Rengør overfladen
Overfladen skal være ren, tør og fri for støv, voks, fedt, polish og sæberester. Urenheder fjernes ved afslibning i træfibrenes retning. Slibestøv fjernes ved støvsugning og overfladen tørres af med en klud hårdt opvredet i rent vand.
2 | Påfør 1 lag lak og lad tørre
3 | Slib derefter med sandpapir korn 150-180
Slibestøv fjernes ved støvsugning og overfladen tørres af med en klud hårdt opvredet i rent vand.
4 | Overfladen lakeres yderligere en eller to gange
Guide: Sådan behandler du tidligere lakerede overflader
På tidligere lakerede møbler kan du anvende både Junckers Møbellak Vandbaseret og Møbellak Oliebaseret
Det skal du bruge før du går i gang
- Junckers Neutralizer
- Støvsuger
- Sandpapir korn 180-220
- En hårdt opvredet klud
- Junckers Møbellak Vandbaseret eller Oliebaseret
1 | Rengør overfladen
For at opløse gamle sæberester afvaskes overfladen først med Neutralizer.
Se datablad for fuld produktbeskrivelse
2 | Mellemslib derefter med sandpapir korn 180-220
Slibestøv fjernes ved støvsugning og overfladen aftørres med en klud hårdt opvredet i rent vand
3 | Påfør et lag lak og lad tørre
Før lakering af hele møblet anbefales det at udføre en vedhæftningstest på et mindre areal
4 | Gentag mellemslibning og lakering 1-2 gange
Ofte stillede spørgsmål og tips til olierede og lakerede møbler af træ
Hvordan udføres en vedhæftningstest? add
Lakér et par felter 2 gange med 4 timers mellemrum.
Efter tørring i 24 timer kontrolleres felternes vedhæftning ved skrabning med kanten af en mønt. Hvis vedhæftningen er god, og overfladen er pæn, kan hele møblet lakeres. Hvis resultatet ikke er tilfredsstillende, skal overfladen afslibes til rent træ før lakering.
Hvordan rengør jeg mine nybehandlede møbler? add
Brug en hårdt opvredt klud i rent vand. Nybehandlede overflader bør ikke rengøres de første tre døgn efter behandling.
Skal jeg vælge lak eller olie? add
Hvorvidt du skal vælge lak eller olie handler dybest set om, hvilket udtryk du ønsker.
Junckers Møbelolie fremhæver træets glød og giver en blød, naturlig overflade, der er holdbar og let at vedligeholde.
Junckers Møbellak får dine møbler til at fremstå glansfuldt og let skinnende og giver samtidig en stærk og meget holdbar overflade.
Drømmer du om begge dele? Så kan du faktisk både oliere dine træmøbler og efterfølgende lakere dem. Det er vigtigt! at du benytter Junckers Møbellak Vandbaseret til overlakering.