ALT DU SKAL VIDE OM MASSIVE TRÆGULVE
Gode råd og fantastisk inspiration; At vælge nyt trægulv er en stor beslutning og vi vil rigtig gerne guide dig videre i processen.
RENOVERING? OMBYGNING? NYBYG?
Uanset hvilket af de 3 projekter du står overfor, er det oftest den største investering, du kommer ud for i dit liv og langt de fleste har et budget de skal forholde sig til.
Spørgsmålet er så: Hvordan prioriterer man sine penge klogest?
Den vigtigste regel må være: Sørg altid for at vælge de rette grundlæggende materialer første gang. At vælge en forkert farve til væggen, kan der hurtigt rettes op på. Vælges der derimod et forkert gulv, kan du risikere at skulle betale unødvendigt mange penge for at rette bod på skaden.
DESIGN
En af trægulvets fineste forcer er, at det er klassisk tidsløst. Vi har benyttet træ til gulve i mere end 1.000 år og til trods for utallige skiftende trends indenfor stil og design, så beviser gulvet dets værd ved, at det naturlige udtryk aldrig går af mode.
Afhængig af træsort og overfladebhandling kan trægulve have forskellige udtryk. Det klassiske valg er en overflade, hvor brædderne er slebet helt glatte. Med en børstet overflade er det øverste lag af det bløde ved mellem årene fjernet. Det giver en ekstra markering af træets årer, der efterlader et karakteristisk lidt råt udseende.
Det kan også være, at du netop ønsker kontraster, som for eksempel et mørkt gulv op mod hvide vægge. Vær opmærksom på, at et mørkt trægulv absorberer lys, mens et lyst gulv reflekterer lyset. Endelig skal du være klar over, at hårde træsorter tåler mere belastning end bløde træsorter. Alle Junckers trægulve er hårde træsorter.
SORTERINGER
Classic | Harmony | Variation
Junckers massive trægulve fås i tre sorteringer; Classic, Harmony og Variation.
Alle 100% massivt og i samme høje kvalitet. Forskellen ligger i gulvets udtryk, der spænder over de meget rolige gulve med få knaster og åretegninger, til trægulve med masser af spræl i træets naturlige mønstre.
Du kan se forskellen på sorteringerne inde på hvert enkelt gulv. Se alle vores trægulve her
GULVETS TYKKELSE SKAL PASSE TIL HUSET
Det nemmeste er, hvis dit nye trægulv passer i højden til dørgerigter, dørtrin og andre overgange, f.eks. til klinkebelægning, der allerede findes i huset. Hvis de gulvbrædder du vælger er for høje, må du fjerne det hele og starte forfra.
Hvis gulvbrædderne er for tynde, vil der være et gab, som du skal dække. Derfor skal du overveje hvor omfattende arbejdet med et nyt gulv skal være, inden du vælger gulvtykkelse. Junckers trægulve findes i flere forskellige tykkelser. Se mere under det enkelte produkt.
Du inviteres hermed...
Du er altid velkommen i et af vores showrooms, hvor du kan opleve trægulvene og samtidig få kyndig vejledning af en af vores gulvspecialister
GULVVARME ELLER RADIATORER
Træ er i sig selv et godt isolerende materiale og føles ikke så koldt at gå på som f.eks. et klinkegulv. Uanset om der er radiatorer eller gulvvarme i din bolig, kan du lægge et Junckers trægulv. Der er en smule mere tilskæringsarbejde rundt om varmerørene, hvis du har radiatorer, men ud over dette skal du kun sikre dig, at der ikke er utætheder på rør og samlinger.
Ved gulvvarme skal du sikre dig, at gulvvarmesystemet er konstrueret således, at der er en jævn temperaturfordeling på undergulvets overside. Alle gulvvarmesystemer fungerer sammen med Junckers trægulve.
HVILKEN TYPE GULV SKAL JEG VÆLGE?
Junckers tilbyder både parketgulve, plankegulve, sildebensgulve og mønstergulve. Alle flotte gulve, men med forskellige udtryk.
Et plankegulv er brædder i ét stykke. Det giver et roligt og eksklusivt helhedsindtryk.
Et parketgulv består af flere stave samlet i to rækker i et bræt, og det giver et mere livligt gulv.
Et sildebensgulv fra Junckers består af enkeltstave eller planker i kortere dimensioner. Lægges et sildebensparket eller sildebens plankegulv, kan et sådan trægulv være med til at skabe en hel unik atmosfære i ethvert rum. Slip kreativiteten løs og vær sikker på, at du med dit sildebensparket eller sildebens plankegulv skaber glæde for dig selv og dine gæster i mange år fremover.
Mønstergulv – Hexparket. Naturens former og mønstre har stor indflydelse på arkitektur og boligindretning. Vi lader os her inspirere og heksagonen, den fuldendte sekskant, er blot en af flere geometriske grundmønstre opstået på baggrund af naturens kræfter og basale matematik. Se blot pa en bikube, snekrystaller eller formen pa visse blomster.
VALG AF TRÆSORT HANDLER BÅDE OM PRAKTIK OG ÆSTETIK
Med et nyt trægulv kan du give boligen karakter, alt efter hvilken træsort du vælger. Du bør overveje, om der er andre træelementer i hjemmet der skal matche. Det kan være møbler, loft eller paneler. Junckers tilbyder gulve i træsorterne bøg, eg og ask.
Du kan læse mere om de forskellige karakteristika ved træsorterne under de forskellige gulvtyper plankegulv, parketgulv, sildebensparket og mønstergulv.
FORDELE VED ET GULV I MASSIVT TRÆ
Et trægulvs visuelle egenskaber giver dit hjem en elegance og eksklusivitet, der skaber en naturlig balance og ro i dit hjem.
Dit gulv spiller unægteligt en essentiel rolle i din indretning og skaber på mange måder grundstenen for dét udtryk, du ønsker at opnå. Med massive trægulve skaber du et stilrent, men samtidig personligt udtryk på én og samme tid.
En følelse af komfort
Et massivt trægulv rummer egenskaber, der ganske enkelt ikke kan erstattes af andre typer gulve. Et massivt trægulv fra Junckers er et naturmateriale, der er bearbejdet med respekt for dets kvalitet og oprindelighed. Et oprigtigt forsøg på, at trække en del af naturen med ind i dit hjem; Et naturmateriale som træ tilfører dit gulv autentisk komfort med en behagelig oplevelse af blødhed i gulvoverfladen. Du opnår derudover enestående akustiske egenskaber, som andre gulve ganske enkelt ikke kan matche.
Et unikum af et trægulv
Hver en planke eller stav, der lægges i et massivt trægulv er et lille stykke af naturen med dets individuelle mønstre og farver. Ingen stave eller planker er ens, hvorfor alle vores massive trægulve er unikke.
Et gulv med karakter
Som tiden går vil dit massive trægulv ændre sig. Farvenuancen ældres diskret og det vil erhverve sig småskrammer, der alle er med til at give dit trægulv sin helt egen personlighed. Det er den slags karakter, der ikke kan købes for penge – men kun opnås ved at være en del af din hverdag, en del af dit liv.
"Gulvene i dit hjem er det allervigtigste – så invester så meget du overhovedet kan i dem.
Du kan sidde på en papkasse på et smukt gulv og være lykkelig. Men du kan placere nok så mange lækre møbler ovenpå et tarveligt gulv – og det bliver aldrig rigtig fedt."
BO BEDRE | 6 tips til en personlig indretning
HVAD KOSTER ET TRÆGULV
Et massivt trægulv er en klog investering. Prisen på et massivt trægulv afhænger af hvilket type af gulv du vælger. Først og fremmest er gulvet tæt på uopslideligt og oplever du en dag, at dit trægulv synes at have mistet dets glød, så kan et massivt trægulv altid genvinde dets oprindelige udtryk – det kan nemlig slibes igen og igen og igen.
Yderligere skaber massive trægulve tryghed og værdi i forbindelse med de ejerskifter, der uundgåeligt sker over en længere årrække. Det er nemlig ikke udsædvanligt at se et Junckers trægulv med mere end 50 år på bagen.
Sammenligner du prisen på et massivt trægulv med et lamelgulv, så vil du opleve at indkøbsprisen er lavere på et lamelgulv. Men over sigt, er dit massive trægulv billligst, da det bl.a. kan slibes flere gange. Læs mere om massive trægulve og lamel trægulve her:
INSTALLATIONSMETODER
Et trægulv fra Junckers kan installeres på 3 forskellige måder og det er bl.a. gulvtype, undergulv samt indbygningshøjde, der afgør metoden. Du kan vælge mellem monteringsbøjler, fuldlimning eller en konstruktion, hvor gulvet sømmes til strøer eller et træbaseret undergulv.
Har du allerede besluttet dig?
Er drømmegulvet fundet og beslutningen taget? Så hop direkte ind på vores webshop og bestil dit nye trægulv.
TRÆGULVE TIL FORSKELLIGE STILARTER
Vi har samlet 8 af de mest ikoniske stilarter til din indretning og kommer med konkrete forslag til, hvilket trægulv, der efter vores mening, matcher stilarten bedst.
SIMPEL RENGØRING OG VEDLIGEHOLD
"Er trægulve lette at vedligeholde og rengøre?"
Svaret er simpelt: Yder du selv en minimal indsats for at passe godt på dit trægulv, så er vedligeholdelse og rengøring ligetil. Gulvet bør støvsuges efter behov, præcis ligesom alle andre gulve.
VED DU NOGENLUNDE HVILKET TRÆGULV, DU ER PÅ UDKIG EFTER?
For at gøre det lidt lettere, har vi her opdelt vores massive trægulve efter træsorter og farvenuancer.
Vi håber det kan give dig hurtigt overblik over vores store udvalg af flotte trægulve.
Find en Junckers forhandler tæt på dig
Er du på udkig efter et specifikt gulv, anbefaler vi, at du kontakter forhandleren på forhånd og sikrer dig, at de har gulvet udstillet.