Bordplader af træ

Oliering af dine træbordplader

Er din træbordplade blevet slidt og trænger til en makeover? Så kan en slibning og oliering af bordpladen være den perfekte løsning, så du igen kan få den flotteste bordplade. Samtidig er det en nem og rimelig billig måde at forny din indretning på.

Se herunder hvordan du olierer din træbordplade.

Anbefalede produkter til behandling af træbordplader

Hvad, hvorfor, hvornår

Når du olierer din træbordplade, får du et flot og naturligt udseende, hvor træets årer og struktur er tydelig. En af fordelene ved at olieret bordplade er desuden, at du kan pletreparere den, hvis den får ridser og hakker. En anden - og vigtig - fordel er, at en olieret bordplade er nem at rengøre og vedligeholde.

Kommer din bordplade i direkte kontakt med fødevarer?

Så skal du anvende Junckers Køkken Bordpladeolie. Junckers Køkken Bordpladeolie er specialudviklet til oliebehandling af køkkenborde, skærebrætter og andet træværktøj der er i kontakt med fødevarer.

Junckers Køkken Bordpladeolie

Inden du går i gang med at give din træbordplade Rustik Bordpladeolie

  • Junckers Rustik Bordpladeolie er til bordplader af træ, f.eks. stueborde, spiseborde etc.
  • Junckers Rustik Bordpladeolie er indeklimærket. Det er Junckers måde at sikre sig, at der ikke er kemiske stoffer i produktet, der negativt påvirker din luftkvalitet.

Specielt om farvede olier

  • Ved længerevarende berøring eller kontakt med andre materialer kan afsmitning fra farvede olier forekommer.
  • Overflader grundolieret med en farvet olie kan alternativt færdigbehandles med en klar olie, hvis grundolieringens farveintensitet vurderes tilstrækkelig.
  • Anvendes farven hvid eller nordic skal overfladen altid færdigbehandles med tilsvarende farve. En klar olie kan påvirke farveintensiteten og skabe en let gulningseffekt.

Rustik Bordpladeolie fås i 10 fantastiske farver

Som generel tommelfingerregel kan man sige, at en klar olie giver træet en dyb og varm glød. Farven Nordic tilfører lyse træsorter, fx bøg, eg og fyr en let hvidpigmentering. Denne farve anbefales ikke til mørke træsorter. Øvrige farvede olier er let transparente og fremhæver træets naturlige årestruktur.

Vær opmærksom på, at farveudtrykket på en træoverflade kan afvige fra de fotos, der vises på denne side. Dette skyldes, at farver kan være svære at gengive præcist i online- og trykt materiale. Desuden vil farveintensiteten variere afhængigt af træsorten; fx absorberer bøg mere olie end eg.

Junckers påtager sig intet ansvar for eventuelle afvigelser og vi anbefaler altid at udføre en test før oliering af hele overfladen.

Sort

Nordic

Hvid

Drivtømmergrå

Antrazit grå

Dark Coco

Kirsebær

Mahogni

Valnød

Klar

Se her hvordan du olierer dine bordplader

I videoen kan du se hvordan du behandler dine bordplader med Junckers Rustik Bordpladeolie.

Foretrækker du anvisningen på skrift, så rul blot lidt længere ned på siden.

Guide: Sådan olierer du dine bordplader af træ med Junckers Rustik Bordpladeolie

Vær opmærksom på, at alle udskæringer, kanter og bagsider på en ny ubehandlet bordplade skal påføres rigelige mængder olie inden montering. Det modvirker risiko for krumning af bordpladen

Det skal du bruge før du går i gang:

  • Støvsuger
  • Klud pensel eller rulle
  • Sandpapir korn 100-120
  • Junckers hvid eller rød polérsvamp
  • Junckers Rustik Bordpladeolie
  • Junckers fnugfri polérklud

Grundoliering af ubehandlede og/eller afslebne bordplade

1 | En ren og tør overflade

Overfladen skal være ren, tør og fri for støv, voks, polish og sæberester. Urenheder fjernes ved afslibning i træfibrenes retning med sandpapir korn 100-120.

Slibestøv fjernes ved støvsugning

2 | Fugt træets overflade

Før oliering påbegyndes skal træets overflade fugtes med en klud opvredet i rent vand. Det sikrer god oliemætning og et ensartet udseende. Sørg for at overfladen fugtes ensartet og synligt på hele arealet. Lad herefter tørre til overfladen ikke længere føles fugtig.

4 | Fordel olien

Hold øje med at olien står blank/våd og fordel olien fra våde til tørre områder, hvor olien er absorberet.

5 | Overfladen poleres

Efter 20-30 minutters bearbejdning, og imens olien stadig er våd, poleres overfladen let med en hvid nylonsvamp.

6 | Fjern overskydende olie

Til sidst fjernes overskydende olie med en ren Junckers fnugfri polérklud. Sørg for at tørre olien af til en ensartet mat overflade.

Områder med indtørret olie, der ikke er absorberet, vil efterlade skjolder på overfladen.

Lad tørre i 16-24 timer før færdigbehandling.

Færdigoliering af grundolierede bordplader

1 | Mellemslib og fjern slibestøv

Mellemslib med Junckers sorte slibesvamp eller sandpapir korn 180-220 og fjern slibestøv.

2 | Påfør 2 tynde lag olie til overfladen er mættet, og polér med Junckers fnugfri polérklud til overfladen føles tør. 

3 | Olie, som ikke er absorberet, skal være fjernet senest 30 minutter efter påføring

Guide: Sådan vedligeholder du din træbordplade med Rustik Bordpladeolie

Anvend Rustik Bordpladeolie som opfrisker, hvis overfladen viser det mindste tegn på slid. 

Det skal du bruge før du går i gang:

  • Junckers Trærens Inde
  • Støvsuger
  • Klud pensel eller rulle
  • Sandpapir korn 100-120
  • Junckers Rustik Bordpladeolie

Ofte stillede spørgsmål og tips til olierede træbordplader

Er du i tvivl om dit bordplade trænger til oliebehandling? Der findes en meget nem måde at teste om det er tid til at give træpladen ny olie. Lav en lille dråbetest på overfladen. Du drypper et par dråber vand på træoverfladen. Hvis vandet lægger sig som boble på overfladen, holder dit køkkenbord stadig vand. Men flyder dråben ud i træet, er det på tide at give træet ny olie. 

Hvis dine bordplader i berøring med fødevarer, anbefaler vi du giver din træbordplade eller andre overflader af træ et forsejlende lak Køkken Bordpladeolie. Produktet kan anvendes til køkkenbord, skærebrætter og andet træværktøj, der kommer i berøring med fødevarer.

Junckers Køkken Bordpladeolie overholder EU’s rammefordeling 1935/2004, der specificerer krav til kontakt med fødevarer.

Som navnet antyder kan en hvidpigmenteret olie til en bordplade være med til at give træet en mere hvid og lys fremtoning.

Ønsker du at opnå en mere hvid og lys fremtoning, anbefaler vi at du bruger Junckers Rustik Bordpladeolie i en farvevariant, der passer til dit behov. 

Junckers Rustik Bordpladeolie kan efterfølgende olieres med Junckers Køkken Bordpladeolie, hvis din overflade er i kontakt med fødevarer. 

Den mængde at tid, som du bruger på vedligeholdelsen, afhænger først og fremmest af dine arbejdsevner, samt det antal af lag, som du ønsker at påføre.

Her er det særligt vigtigt at differentiere mellem to forskellige former for oliering: grundoliering og færdigoliering. Førstnævnte anvendes i forbindelse med træoverflader, som endnu er ubehandlede eller afslebne, hvorimod sidstnævnte foretages i forbindelse med en endelig færdigbehandling.

I forbindelse med begge former for oliering vil du typisk blive tilrådet at lægge 2 lag, der hver især skal lægges med et vist tidsrum imellem sig. Ved de fleste former for bordpladeolie skal du typisk vente et døgns tid, før du giver dig i kast med genbehandlingen.

Dernæst vil du være i stand til at tage dit bord i brug efter et yderligere døgn, om end den påsmurte bordpladeolie først er fuldt afhærdet efter ca. 72 timer.

Det er vigtigt altid at følge anvisningerne fra producenten.

Daglig rengøring foretages let med en hårdt opvredet klud.

keyboard_arrow_up



picture_as_pdf