PUR FLOOR COLOUR 
PRODUKTINFORMATION

F 40.3

F 40.3


GENEREL BESKRIVELSE

PUR Floor Colour er en 2-komponent vandbaseret maling, der anvendes til farvelægning af PU-gulve, vinylgulve (PVC) og linoleumsgulve. Produktet anvendes i kombination med Junckers PUR Floor Sealer.

Anvend PUR Floor Colour hvis du har ønske om at tilføre gulvet en ny farve eller hvis stregerne på dit sportsgulv skal fornys.

Certifikater: Dansk Indeklimamærkning.

Til erhvervsmæssig anvendelse.


PRODUKTBESKRIVELSE

Produkt: 2-komponent vandbaseret maling.

Emballagestørrelser:
2,3 liter inkl. hærder (2+0,3)
4,6 liter inkl. hærder (4+0,6)

Farver:
RAL 1015 Light Ivory, RAL 7012 Basalt Grey, RAL 7038 Agate Grey, RAL 7042 Traffic Grey, RAL 9001 White, RAL 1021 Yellow, RAL 3027 Red, RAL 5005 Blue, RAL 6029 Green og RAL 9005 Black.

Bemærk, at de angivne RAL-koder kun er vejledende.
For at undgå farveforskelle anbefales det at anvende maling fra samme produktion.

Toning af farver:
De enkelte farver kan blandes indbyrdes. Hvis en farve skal tones, blandes den nødvendige totalmængde inden påføring begyndes.

TEKNISKE DATA

Rækkeevne: 6-8 m² pr. liter.

Blanding: 10 dele maling blandes med 1½ del hærder.

Før brug:
Omrør malingen grundigt til alt bundsat materiale er opløst.
Tilsæt hærder og omrør grundigt igen, minimum 45 sekunder.
Lad blandingen hvile i 10 minutter.
Omrør derefter grundigt igen i minimum 45 sekunder.

Brugstid: 2 timer.

Påføringsværktøj: Pensel eller korthåret lakrulle.

Overfladetemperatur: 15-25 °C.

Fortynding: Anbefales ikke.

Tørretid ved 20 °C og 50 % RF:
Overlakering: 3-4 timer.
Fuldt afhærdet efter 72 timer.

Rengøring af værktøj: Foretages straks efter brug med sæbevand.

Opbevaring: Holdbar 1 år i uåbnet emballage ved 20 °C. Må ikke udsættes for temperaturer under 5 °C.


ANBEFALEDE SYSTEMER

Gulve, som ikke tidligere er forseglet:
Grunding med 1 lag PUR Floor Sealer 8-10 m²/liter
+ 1 lag PUR Floor Colour 6-8 m² pr. liter.
+ 1 lag PUR Floor Sealer 8-10 m²/liter.


 

Tidligere forseglede gulve:
+ 1 lag PUR Floor Colour 6-8 m² pr. liter
+ 1 lag PUR Floor Sealer 8-10 m²/liter.


BRUGSANVISNING

Gulve, som ikke tidligere er forseglet:
Før arbejdet påbegyndes skal overfladen være tør og grundigt rengjort med Junckers PUR Intensive Cleaner. Det er vigtigt at overfladen er helt fri for voks, fedt, polish, sæberester o.lign. Kontroller evt. vedhæftningsegenskaberne på et mindre areal før forsegling af hele gulvet.

  • Slib først den rengjorte overflade let med sandpapir korn 150-180.
  • Fjern slibestøv ved støvsugning og tør gulvet af med en klud hårdt opvredet i rent vand.
  • Grund gulvet med 1 lag Junckers PUR Floor Sealer og lad tørre i minimum 3 timer.
  • Påfør 1 lag PUR Floor Colour (evt. sammen med flakes) og lad tørre natten over.
  • Afslut med 1 lag Junckers PUR Floor Sealer til beskyttelse af malingen.

For optimal vedhæftning bør der ikke gå mere end 24 timer før sidste lag påføres. Skulle det ske tilrådes vask af gulvet med Neutralizer + let buffing med rødbedefarvet polerpad før sidste lag.

Tidligere forseglede gulve:

  • Vask først gulvet med Junckers Neutralizer for at opløse gamle sæberester og slib overfladen let med sandpapir korn 150-180.
  • Fjern slibestøv ved støvsugning og tør gulvet af med en klud hårdt opvredet i rent vand.
  • Påfør 1 lag PUR Floor Colour og lad tørre 3-4 timer.
  • Afslut med 1 lag Junckers PUR Floor Sealer til beskyttelse af malingen.
  • Kontroller evt. vedhæftningsegenskaberne på et mindre areal før forsegling af hele gulvet.

Hvordan udføres en vedhæftningstest:
Forsegl et par felter 2 gange med 4 timers mellemrum. Lad tørre i 24 timer og kontroller herefter vedhæftningen ved at skrabe med kanten af en mønt. Hvis resultatet ikke er tilfredsstillende, må rengøring og forberedende slibning gentages.

Gulvvask: Vask ikke gulvet før overfladebehandlingen er helt tør. Tidligst efter 72 timer.

Afdækning med tape til afgrænsning af arbejdsområder: 

  • Anvend en afdækningstape med lav aftrækningsstyrke, f.eks. TESA 4440. 
  • For at få en skarp farvekant uden udtværing og løbere skal du sikre dig, at tapen slutter helt tæt ved at trykke den godt fast.
  • Fjern tapen umiddelbart efter påføring af PUR Floor Colour. 

SIKKERHED

Overhold de angivne sikkerhedsanvisninger på emballagen. For yderligere information henvises til produktets sikkerhedsdatablad.

keyboard_arrow_up



picture_as_pdf