HARDWAX FLOOR OIL
PRODUKTINFORMATION
F 3.4
F 3.4
GENEREL BESKRIVELSE
Hardwax Floor Oil er et indendørs olieprodukt til grunding og færdigoliering af ubehandlede og afslebne trægulve i bolig og erhverv. Anbefales også til renovering af tidligere olierede trægulve.
En hurtigtørrende og slidstærk olie, der giver gulvet et lyst varmt udseende.
Produktet er ikke velegnet til overlakering.
Til private forbrugere og erhvervsmæssig anvendelse.
PRODUKTBESKRIVELSE
Produkt: Hærdende olie i opløsningsmiddel tilsat voks.
Emballagestørrelse: 5 liter.
Udseende: Lysebrun væske. Klar film i tør tilstand.
Glansgrad: Mat til ultramat.
Risiko for selvantændelse: Brugte klude, pensler m.m. opbevares i brandsikker beholder, fx et syltetøjsglas eller en metaldåse med tætsluttende låg. Luk altid emballagen omhyggeligt efter brug og når den er tømt. Bortskaf brugt værktøj og emballage som anvist i det nationale affaldsregulativ.
TEKNISKE DATA
Rækkeevne: 20-30 m² pr. liter.
Før påføring: Omryst/omrør grundigt før brug.
Påføringsværktøj: Rustfri spartel, rulle eller pensel. Afhængig af ønsket glansgrad, en hvid eller rød polerrondel.
Overfladetemperatur: Minimum 15 °C.
Fortynding: Anbefaleles ikke.
Tørretid ved 20 °C og 50 % RF:
Genbehandling efter ca. 6 timer.
Fuldt afhærdet efter 6 døgn.
Tildæk ikke overfladen med f.eks. løse eller faste tæpper før olien er fuldt afhærdet.
Rengøring af værktøj: Mineralsk terpentin.
Opbevaring: Holdbar 2 år i uåbnet emballage ved 20 °C. Når emballagen er åbnet vil olien danne skind på overfladen ved henstand og evt. gelere i emballagen.
BRUGSANVISNING
Ubehandlede/afslebne gulve:
Før påføring skal træet være rent, tørt og fri for støv, voks, polish og sæberester. Urenheder fjernes ved afslibning i træfibrenes retning med sandpapir korn 100-120. Slibestøv fjernes ved støvsugning.
- Påfør olie i et jævnt lag til overfladen er fuldstændig mættet.
- Hold øje med at olien står blank/våd og fordel olien fra våde til tørre områder, hvor olien er absorberet.
- Fjern herefter overskydende olie med en polermaskine og rene klude.
- Vent mindst 6 timer og påfør det afsluttende lag. Gentag polering.
- Højere glans opnås ved polering efter mindst 16 timer.
Daglig rengøring:
Støvsug, fej eller aftør gulvet med en klud eller flad moppe hårdt opvredet i rent vand. Hvis gulvets overflade er meget snavset, anbefales det at tilsætte Junckers Gulvsæbe til vaskevandet.
Pleje og vedligeholdelse:
Overflader behandlet med Hardwax Floor Oil kan vedligeholdes med Junckers Maintenance Oil.
Er overfladen slidt igennem skal gulvet slibes med sandpapir korn 180-220, alternativt grøn eller sort nylonrondel. Herefter påføres Hardwax Floor Oil som beskrevet under "Ubehandlede/afslebne gulve".
SIKKERHED
Overhold de angivne sikkerhedsanvisninger på emballagen. For yderligere information henvises til produktets sikkerhedsdatablad.
YDERLIGERE INFORMATION
Produkter:
F 2.7 - Junckers Maintenance Oil
F 10.2 - Junckers Gulvsæbe