NEUTRALIZER
PRODUKTINFORMATION

F 10.3

F 10.3


GENEREL BESKRIVELSE

Neutralizer anvendes til afrensning af fedt og sæberester fra Junckers Gulvsæbe eller Junckers Sport Cleaner inden genopfriskning med lak.

Anvend gulvvaskemaskine eller rengør manuelt.

Til private forbrugere og erhvervsmæssig anvendelse.


PRODUKTBESKRIVELSE

Emballagestørrelse: 1 liter.

Indholdsstoffer:
Vand, CAS-nr. 7732-18-5 (AQUA)
Eddikesyre, CAS-nr. 64-19-7 (ACETIC ACID)
Parfume

TEKNISKE DATA

Rækkeevne: 200-400 m² pr. liter.
Afhænger af hvor ofte vaskevandet fornyes i rengøringsprocessen.

Vandforbrug ved brug af gulvvaskemaskine:
Højst 40 liter til 1.000 m² (svarende til 40 ml/m²).
Vandtab må ikke overstige 10 liter til 1.000 m² (svarende til 10 ml/m²).

pH: Koncentreret 1,5. Fortyndet ca. 2-3.

Før brug: Omryst emballagen grundigt.

Fortynding: Ca. 2 dl til 10 liter vand.

Påføringsværktøj: Hårdt opvredet klud, moppe eller gulvvaskemaskine.

Opbevaring: Holdbar 2 år i uåbnet emballage ved 20 °C. Må ikke udsættes for temperaturer under 5 °C.


BRUGSANVISNING

Overfladen skal være fri for voks og polish. Gulve der er blevet behandlet med voks eller polish, skal slibes til rent træ før genlakering.

  • Bland med varmt vand iht. anvisning.
  • Vask overfladen i gulvets længderetning.
  • Anvend en hårdt opvredet klud, moppe eller gulvvaskemaskine med lav vanddosering.
  • Brug altid så lidt vand som muligt. Utilsigtet vandspild kan beskadige gulvet.
  • Efter afrensning er overfladen klar til en let mellemslibning og overfladebehandling.

SIKKERHED

Overhold de angivne sikkerhedsanvisninger på emballagen. For yderligere information henvises til produktets sikkerhedsdatablad.


YDERLIGERE INFORMATION

Produkter:
F 10.2 - Junckers Gulvsæbe
F 10.4 - Junckers Sport Cleaner

keyboard_arrow_up



picture_as_pdf