LYDTEKNIK I GULVKONSTRUKTIONER
GENEREL INFORMATION

Fig. 1

BØJLESYSTEM

Planhed
Undergulve for bøjlesystem skal være plane og afrettede samt overholde det specificerede krav. Det er vigtigt, at der ikke efterlades grater eller støbeskel, idet det kan afstedkomme meget ugunstig lydtransmission.

Et ujævnt undergulv kan således medføre en forringelse af trinlyddæmpningen i forhold til den vejledende trinlyddæmpning for et givent gulvsystem.

Det sikres, at undergulves hjørner og kanter langs vægge er rensede og fremstår skarpe, og frie for beton- og pudserester, således at gulvfladen kan udvide sig frit, uden at der opstår kontakt mellem underlag og undergulv eller vægge, se figur 1.

Fig. 2

Afstande til vægge
Junckers Fugebånd, der monteres stramt mellem bræddeender og vægge på bøjlesystemet, sikrer at bræddeenderne ikke berører væggene, hvorved flanke-transmissionen ellers kan øges, se figur 2.

Fig. 3

STRØKONSTRUKTION

Opklodsning af strøer med bløde brikker
Bløde brikker placeres nederst i opklodsningen. (Alternativt kan der anvendes plastkiler med tilsvarende egenskaber).

De bløde brikker udføres af 12–13 mm tykke bløde træfiberplader på 100 cm² , f.eks. 125 x 80 mm, og med en densitet på 225-300 kg/m³ , pålimet en mindst 12 mm tyk krydsfinér.

Opklodsninger fæstnes til strøerne med stiksøm, som aldrig må gå ned i det bløde materiale eller berøre betonen. Dette vil således medføre at gulvets trinlyddæmpende egenskaber forringes drastisk, se figur 3.

Fig. 4

Rørafstande til gulv og strøer
Ved udskæring i strøer skal der opklodses tæt på begge sider af udskæringen.

Der skal som minimum holdes 10 mm luft mellem brædde-/strøunderside og rørisolering for at undgå lydbroer, se figur 4.

Fig. 5

Afstande til vægge og faste installationer
Den foreskrevne afstand mellem såvel strøer og gulvbrædder til vægge og faste installationer skal nøje følges, således at der ikke opstår kontakt mellem gulvkonstruktionen og de øvrige bygningsdele, se figur 5.

Fig. 6

TERMINOLOGILISTE

Luftlyd
Lyd der udbreder sig i luften, f.eks. lyd fra en højtaler, betegnes som luftlyd. Luftlyden kan passere konstruktioner gennem åbninger eller ved transmission gennem eller udstråling fra konstruktioner, se figur 6.

Luftlydisolation, △Lw [dB]]
Angiver med et enkelt tal en adskillende konstruktions, f.eks. en væg eller en etageadskillelse, evne til at forhindre transmission af luftlyd, f.eks. lyden fra en højtaler, se figur 6.​

Fig. 7

Trinlyd
Trinlyd opstår ved en mekanisk påvirkning, f.eks. ved gang på en gulv- eller dækkonstruktion og transmitteres til og udstråles i omliggende rum, se figur 7.

Trinlydniveau, L´_n,_w [dB]
Er et mål - en entalsværdi - for lydtransmissionen til et rum, når gulvet i et andet rum (normalt rummet over) påvirkes med en standardiseret bankemaskine, se figur 7.

Trinlyddæmpning, △ L_w [dB]
En gulvbelægnings trinlyddæmpning, △ L_w er et mål for dens evne til at dæmpe, dvs. forbedre trinlyden. Den defineres som reduktionen af trinlydniveauet i en etageadskillelse ved at udlægge en gulvbelægning i forhold til trinlydniveauet for dækkonstruktionen alene. Den vægtede trinlyddæmpning udtrykker med et tal denne dæmpning, se figur 7.

Fig. 8

Trommelyd
Trommelyden er betegnelsen for den specielle form for trinlyd, som udstråles i samme rum, hvor påvirkningen sker. Trommelyd kendes f.eks. fra lange gange, hvor der kan opstå betydelig støj, se figur 8.

Efterklangstid, T [sek]
Efterklangstiden er et udtryk for hvor hurtigt lydtrykniveauet falder, når støjkilden i et rum afbrydes. Efterklangstiden afhænger af absorptionen i rummet. I de fleste rum vil en lille efterklangstid være bedst, se figur 8.

Fig. 9

Absorption
Når lydbølger rammer en bygningsoverflade vil en del af lydenergien blive absorberet. Dette medfører, at lydtrykniveauet falder/lyden dæmpes. Absorptionen kan anvendes til at sænke støjniveauet i et rum, se figur 9.