Lakerede trægulve

Med valg af trægulv kommer også valg af overfladebehandling. Alle Junckers gulve – undtagen stavparket – leveres med lak eller olie fra fabrikken. Hvis du er til farver fører Junckers også et farvesortiment, hvor gulvet bejdses og efterfølgende behandles med en ultramat lak.

Fordele ved lakerede trægulve

Lak opfattes af de fleste som den mest holdbare løsning og kræver ofte lidt mindre vedligehold end olie. Hvis du passer godt på dit trægulv, er der dog ikke den store forskel.
Lak fås med forskellig glans, så du kan vælge en glansfuld silkemat lak eller en ultramat lak. Med Junckers ultramatte lak kan man næsten ikke kan se forskel på, om gulvet er behandlet med lak eller olie.

SILKEMAT LAK

Med en silkemat lakeret overflade får du et glansfuldt og let skinnende trægulv, som i højere grad reflekterer lyset, samtidig med at der ikke gås på kompromis med styrke og holdbarhed.

ULTRAMAT LAK

Med en ultramat lakeret overflade får du et stærkt og holdbart trægulv med den laveste mulige glansgrad og derfor nærmest ingen lysreflektion i overfladen.

Rengøring af lakerede trægulve

Rengøring af et lakeret trægulv er som oftest let og hurtigt overstået, men korrekt rengøring er ikke desto mindre vigtigt for at holde dit trægulv slidstærkt og smukt i mange år. Læs her hvordan du nemt og effektivt vasker dit lakerede trægulv med Junckers GulvSæbe.

rengøring af lakerede trægulve

Pleje af lakerede trægulve

Er en slibning og lakering af dit trægulv ikke nødvendig, kan du i stedet pleje dit lakerede trægulv med en let genopfriskning.

pleje af lakerede trægulve

Slibning og lakering af trægulve

Er lakken slidt af dit trægulv, kræver det en afslibning og ny grundbehandling med en af Junckers gulvlakker.

slibning og lakering af trægulve

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Vælger du et trægulv fra Junckers, der er lakeret fra fabrik, får du en af de mest slidstærke overflader. 

Hvor længe en lakeret overflade holder, er utroligt individuelt baseret på brug. Er du en familie på 5 med fx hund, vil du bruge dit gulv mere end en familie på 2 uden kæledyr. 

Tilsvarende gør sig gældende i forhold til hvor i dit hjem gulvet ligger. Der vil med stor sandsynlighed være højere aktivitet på dit gulv i køkkenet sammenlignet med gulvet i soveværelset. 

Derudover spiller rengøring og pleje også en vigtig rolle, da korrekt vedligeholdelse af et trægulv, forlænger gulvets overflades levetid. 

Vi anbefaler altid:

  • Brug gulvmåtter i entre og ved andre indgangspartier. Snavs og småsten ridser gulvet.
  • Brug filtdupper under bord og stoleben – de beskytter trægulvets overflade mod ridser.

Den daglige vedligeholdelse af trægulv er simpel:

Brug så lidt vand som muligt. For megen fugt kan skade dit gulv.
Når du vasker gulvet, så brug en hårdt opvredet klud/moppe, og nøjes enten med vand eller Junckers GulvSæbe efter behov.

Se mere om trægulv vedligeholdelse.

Du kan roligt vælge et trægulv i boligen uanset, hvor du gerne vil placere det – lige bortset fra badeværelset.
Vær dog opmærksom på, at i nogle rum bliver et trægulv hurtigere slidt. Det er især gangarealer, entre, køkken og bryggers.

Tip:

  • Brug gulvmåtter i entre og ved andre indgangspartier. Snavs og småsten ridser gulvet.
  • Brug filtdupper under bord og stoleben – de beskytter trægulvets overflade mod ridser.

Fuldafslibning af et trægulv kan godt være et gør-det-selv projekt. Du kan hos byggemarkeder leje slibemaskiner til formålet. Husk at fjerne fejelister og dæk af til øvrige lokaler.

  • Start med at maskinafslibe gulvet. Brug af sandpapir korn 24-36 for at fjerne den eksisterende overfladebehandling.
  • Fjern slibespor med sandpapir korn 60-80 og afslut med sandpapir korn 120-150, så du opnår en helt glat overflade.
  • Sørg for at fjerne slibestøvet omhyggeligt ved støvsugning, og vask gulvet med klud eller moppe hårdt opvredet i rent vand.

Herefter er dit trægulv klar til en ny overfladebehandling og afhængig af træsort kan du vælge mellem lak, olie og lud med natursæbe. Find produkterne her

Er du i tvivl om dit gulv kan slibes, kontakt Junckers på telefon 70 80 30 26.

GULVAFSLIBNING KAN UDFØRES IGEN OG IGEN

Overfladiske ridser og skrammer kan skæmme gulvet, men det kan hurtigt gøres pænt igen ved at slibe let, og herefter genlakere eller oliere det. En let gulvafslibning før genbehandling sikrer en bedre vedhæftning, og det fjerner ikke noget af træet, så du kan mellemslibe trægulvet lige så mange gange du vil.

GULVAFSLIBNING TIL RENT TRÆ – NÅR EN LET GULVAFSLIBNING IKKE ER NOK

Er dit trægulv misvedligeholdt, så skrammerne når ned i træet, kan du vælge at slibe til rent træ. Ved en slibning til rent træ fjerner du en lille smule af træets overflade, og gulvet kommer til at fremstå som helt nyt. Der er dog grænser for, hvor mange gange du kan slibe til rent træ, inden det når ned til samlingerne og svækker dem.

TOMMELFINGERREGLEN FOR GULVAFSLIBNING TIL RENT TRÆ HEDDER:

14 mm – 5 gange
15 mm – 6 gange
20,5 mm – 8-10 gange
22 mm – 8-10 gange

Er du i tvivl om dit gulv kan slibes, kontakt Junckers på telefon 70 80 30 26.

Trægulvets levetid afhænger af hvordan du behandler det. Hvis du sørger for at pleje dit trægulv jævnligt, vil det ikke være selve træet der bliver slidt, men derimod blot overfladebehandlingen.
Det betyder, at et trægulv i princippet kan holde i mange generationer, hvis du sørger for, at genopfriske det med GulvLak eller PlejeOlie med passende intervaller.

Vær opmærksom på at nogle steder i hjemmet er sliddet på gulvet større, og kræver derfor mere vedligehold. Områder hvor der er meget trafik, som entre og køkken, slides typisk hurtigere end stue og soveværelse. Er der husdyr og børn i hjemmet, slides gulvet også lidt ekstra.
For at gulvets levetid skal blive så lang som muligt, må det ikke udsættes for overdreven brug af vand eller unaturlig høj luftfugtighed.

HVIDPIGMENTERET TRÆGULV

Kan du lide lyse gulve, er det muligt at vælge en hvidpigmenteret overflade, og afhængig af hvor lyst et trægulv du ønsker, har vi to farver at vælge imellem.

Nordic er en ultramat lak med et lille strejf af en hvid farve. Grundlæggende medvirker denne farve til at bevare træets naturlige lyse udseende. Farven Nordic fås på ask, bøg og eg.
Alternativt kan du vælge en Hvid Bøg, der er en tone hvidere end Nordic. Her får du et parketgulv med et virkelig lyst og meget nordisk look. Hvid bøg leveres med olieret eller ultramat lakeret overflade.

Både eg, ask og bøg forholdsvist lyst før lak eller oliebehandling, men når træet vædes, bliver det lidt mørkere. Hvidpigmenteringen begrænser denne effekt. Samtidig kan et hvidpigmenteret trægulv have et lidt roligere udtryk, fordi knaster, mønstre og farvespil dæmpes.

Gulvet er en af de største flader i huset, og dermed en vigtig kilde til lys. Derfor har hvidpigmentering en stor indvirkning på, hvor lyst du vil opfatte rummet i sin helhed.

Et hvidpigmenteret trægulv fra Junckers kommer overfladebehandlet direkte fra fabrikken.

GULV I TRÆETS NATURLIGE FARVE

Hvis du rigtig vil nyde at invitere naturen indenfor, og understrege, at det er et trægulv du har, skal du vælge at beholde træets naturlige farve. Et sådan gulv fra Junckers er fra fabrik altid behandlet med olie eller lak. Det giver en dyb glød til træet, der understreger de naturlige nuancer og variationer i træet.

Uanset om du vælger et hvidpigmenteret trægulv eller et gulv med træets naturlige farve, får du et smukt og karakteristisk gulv, der kan holde i generationer.

Med valg af trægulv kommer også valg af overfladebehandling. Alle Junckers gulve – undtagen stavparket – leveres med lak eller olie fra fabrikken. Hvis du er til farver fører Junckers også et farvesortiment, hvor gulvet bejdses og efterfølgende behandles med en ultramat lak.


FORDELE VED LAK

Lak opfattes af de fleste som den mest holdbare løsning og kræver ofte lidt mindre vedligehold end olie. Hvis du passer godt på dit gulv, er der dog ikke den store forskel.
Lak fås med forskellig glans, så du kan vælge en glansfuld silkemat lak eller en ultramat lak. Med Junckers ultramatte lak kan man næsten ikke kan se forskel på, om gulvet er behandlet med lak eller olie.


FORDELE VED OLIE

Olie kan give dit trægulv en dybere glød, hvor træets naturlige egenskaber kommer til udtryk.
Olierede overflader kan lettere pletbehandles med en oliepleje på arealer, der bruges meget, hvorimod en lakeret overflade skal have en let mellemslibning på hele overfladen før en genlakering.

Træ er et naturprodukt der som udgangspunkt giver et godt indeklima, da det er nemt at holde rent og støvfri.

Alle Junckers gulve og udvalgte træplejeprodukter er indeklimamærket, hvilket sikrer, at der ikke er kemiske stoffer i gulvet, der påvirker luftkvaliteten i din bolig.

keyboard_arrow_up



picture_as_pdf