Det Biologiske Hus
"HØJ KVALITET, UNIK FINISH SAMT ET LOKALT OG BÆREDYGTIGT ELEMENT"
Kategorier
Kvadratmeter
120 m2
Arkitekt
EN TIL EN ARKITEKTER
Land
Danmark
By
Middelfart
Gulvtype
Parketgulve
Træsort
Børstet Eg
Det Biologiske Hus er et bæredygtigt dansk huskoncept med boliger af høj kvalitet bygget af biologiske overskudsmaterialer fra landbrugsindustrien. Materialer der i dag primært afbrændes til energiproduktion bliver oparbejdet til værdifulde byggematerialer baseret på restmateriale fra produktionen af græs, halm, tomat, tang og ålegræs m.m. Konceptet anvender Cradle to Cradle principper, nye digitale produktionsteknologier og materiale ‘upcycling’ i udviklingen af et moderne og økologisk hus med høj arkitektonisk kvalitet. Det Biologiske Hus er et konkurrencedygtigt og modulært huskoncept, der henvender sig til den brede befolkning som en konkret løsning på fremtidens klimatiske og økonomiske udfordringer.
I samarbejde med EN til EN Arkitekteter har Junckers leveret og installeret 120 m² børstet egeparket.
”Der er valgt Junckers børstede trægulve til projektet særligt pga. den høje kvalitet, unikke finish samt det lokale og bæredygtige element. Junckers er et dansk produkt og stærkt brand, som er med til at løfte husets kvalitet og relevans i byggemarkedet med stigende fokus på klima, materialer og miljøaftryk”.
Huset i Middelfart bliver brugt til showroom og kan besøges efter aftale.