NATURSÆBE
PRODUKTINFORMATION
    F 14.2
F 14.2
              
          
GENEREL BESKRIVELSE
Natursæbe giver en skånsom og effektiv pleje af dine trægulve.
- Ideel til rengøring og pleje af sæbe- og oliebehandlede trægulve.
 - Kan også anvendes til beskyttelse af ludbehandlede overflader.
 - Hjælper med at lukke træets porer, så gulvet bliver mere modstandsdygtigt over for snavs og væskespild.
 
Fås i tre varianter:
Natur: Anbefales til mørke træsorter.
Hvid og Ekstra Hvid: Velegnet til lyse træsorter.
Til private forbrugere og erhvervsmæssig anvendelse.
PRODUKTBESKRIVELSE
Emballagestørrelser:
Natur: 1 liter, 2½ liter og 5 liter.
Hvid: 2½ liter og 5 liter.
Ekstra Hvid: 1 liter, 2½ liter og 5 liter.
Indholdsstoffer:
Vand, CAS-nr. 7732-18-5 (AQUA)
Sæbe
Titandioxid, CAS-nr. 13463-67-7 (TITANIUM DIOXIDE)
Citronsyre, CAS-nr. 77-92-9 (CITRIC ACID)
Alanin, N,N-bis(carboxymethyl)-, trinatrium salt, CAS-nr. 164462-16-2 (TRISODIUM DICARBOXYMETHYL ALANINATE)
2-Phenoxyethanol, CAS-nr. 122-99-6 (PHENOXYETHANOL)
Propylidyntrimethanol, CAS-nr. 77-99-6 (TRIMETHYLOLPROPANE)
N-(3-aminopropyl)-N-dodecylpropan-1,3-diamin, CAS-nr. 2372-82-9 (LAURYLAMINE DIPROPYLENEDIAMINE)
TEKNISKE DATA
Rækkeevne: 50-100 m² pr. liter.
pH: Koncentreret 10,5. Fortyndet ca. 9.
Før brug: Omryst emballagen grundigt.
Påføringsværktøj: Moppe eller gulvklud.
Overfladetemperatur: Minimum 15 °C.
Opbevaring: Holdbar 2 år i uåbnet emballage ved 20 °C. Må ikke udsættes for temperaturer under 5 °C.
BRUGSANVISNING
Rengøring og vedligeholdelse:
- Fej eller støvsug gulvet, så overfladen er fri for løse urenheder.
 - Bland 250 ml Natursæbe med 5 liter varmt vand.
 - Vask overfladen i gulvets og træfibrenes længderetning.
 - Brug altid en hårdt opvredet gulvklud eller moppe.
 - Husk, at et trægulv ikke tåler iblødsætning, og opstår vandspild skal gulvet straks aftørres for at undgå fugtskade.
 - Er gulvet meget beskidt kan man med fordel arbejde med to spande.
 - En spand til rent sæbevand og en spand til at vride kluden op i.
 - Særligt vanskelige pletter kan fjernes med Junckers Trærens Inde.
 
Beskyttelse af et ludbehandlet gulv:
- Det anbefales at bruge Natursæbe hvid eller ekstra hvid.
 - 1 liter Junckers Natursæbe blandes med 10 liter varmt vand.
 - For at mætte træet vaskes gulvet tre gange i løbet af to dage.
 - Brug altid en hårdt opvredet klud eller moppe.
 - Et trægulv tåler ikke iblødsætning og opstår vandspild skal gulvet straks aftørres for at undgå fugtskade.
 
SIKKERHED
Overhold de angivne sikkerhedsanvisninger på emballagen. For yderligere information henvises til produktets sikkerhedsdatablad.