LÆRKETRÆSOLIE
PRODUKTINFORMATION
    F 32.2
F 32.2
              
          
GENEREL BESKRIVELSE
- Udendørs træolie til ubehandlede og tidligere olierede overflader af lærketræ.
 - Olien har en let gylden og transparent farve, hvilket gør den særligt egnet til lærketræ.
 - Forebygger fugtindtrængning.
 - Afrens overfladen med Junckers Havemøbel- og Terrasserens før oliering.
 
Til private forbrugere og erhvervsmæssig anvendelse.
PRODUKTBESKRIVELSE
Produkt: Vandbaseret olie.
Emballagestørrelser: 5 liter i farven Natur.
TEKNISKE DATA
Rækkeevne: 12-15 m² pr. liter.
Før påføring: Omryst/omrør grundigt før brug.
Påføringsværktøj: Pensel på skaft, rulle.
Tørretid ved 20 °C og 50 % RF:
Klar til genbehandling efter 24 timer.
Fuldt afhærdet efter 72 timer.
Høj luftfugtighed vil øge tørretiden.
Rengøring af værktøj: Straks efter brug med sæbevand. Vaskevand må ikke tømmes ud via kloakafløb.
Opbevaring: Holdbar 2 år i uåbnet emballage ved 20 ˚C. Når emballagen er åbnet vil olien danne skind på overfladen ved henstand og evt. gelere i emballagen.
BRUGSANVISNING
For at sikre en optimal oliering af overfladen, skal den være helt ren og tør. Ved behandling må træets fugtighed ikke overstige 20 %. Det anbefales at undgå direkte sollys under processen. Temperaturen bør være mellem 5 °C og 30 °C både under påføring og tørring.
For at fjerne snavs, fedt, misfarvninger og andre belægninger anbefales det at bruge Junckers Havemøbel- & Terrasserens. Eventuelle træfiberrejsninger kan fjernes efter rengøring ved let slibning med fint sandpapir.
- Påfør overfladen et jævnt og dækkende lag olie.
 - Hold øje med at olien står blank/våd og fordel den fra våde til tørre områder, hvor olien er absorberet.
 - Overfladen må ikke tørre ud, da dette vil efterlade skjolder.
 - Vent i maksimalt 20 minutter og tør overskydende olie væk fra alle flader, samlinger og sprækker med en ren, tør klud.
 - Gentag behandlingen efter minimum 24 timer.
 
SIKKERHED
Overhold de angivne sikkerhedsanvisninger på emballagen. For yderligere information henvises til produktets sikkerhedsdatablad.